I det sidste ny nummer af Gastro anmelder Jesper Uhrup måltidsmosten under overskriften Æblemusthaves. Han skriver blandt andet at det er en aha oplevelse i forhold til almindelig juice “Det er lidt som at bilde sig ind, at man har kørt i Ferrari, men reelt har transporteret sig rundt i en japansk look alike-øse OG så komme over i en rigtig stridshingst fra Modena”.
Det er et billede jeg godt kan li’ ….
Nu har jeg godt nok aldrig kørt i en Ferrari, men jeg har været sammen med mange dedikerede fødevareproducenter Fra Modena og omegn og kender af den vej til deres engagement i kvalitet!
Jesper Uhrup skriver også jeg leverer til Noma, Herman og Dragsholm Slot. Det gør jeg nu godt nok ikke, men det kan måske komme når min produktion vokser. I år har jeg leveret til AOC, Geranium og Saison.