Lørdag d 18/8 bliver første dag på torvet i Svendborg.
Som sædvanlig kommer jeg først kl 9.10 pga færgetiderne.
Det starter ud med Discovery og Collina æbler. Der er også lidt Bøghs Citronæbler og lidt Guldborg. De er stadigt syrligt friske, men de kan alle smages i boden.
Der vil også være lækre fuldmodne Opalblommer.
Jeg har også flere typer “Mettes Most” med. Mine gode blandede hverdagsmost. For det meste vil jeg også have nogle af specialmostene med, men hvis du vil være sikker på at kunne købe specielle typer er det en god idé at bestille i forvejen. Gerne via mail msmeldgaard@gmail.com.

På gensyn til en forhåbentlig god torvesæson med smukke sensommer dage og højt humør.